Freemousse fra Saint Malo

Han er her ikke længere. I de første uger følte vi hele tiden at han løb ud og ind mellem vores ben. Allerede når vi trådte ind i gården til vores ejendom, spejdede vi efter ham. Vi ledte efter det lettere irriterede blik, han altid havde, når vi kom lidt for sent hjem til at kunne give ham aftensmad til tiden. Ligesom efter en lang sejltur lider jeg af »land sickness«; hans fravær får mig stadig til at svaje. Efter næsten 16 år i vores familie havde han indtaget en meget større plads, end jeg nogensinde ville kunne have forestillet mig. Nu en måned efter hans død er jeg først lige begyndt at vænne mig til den nye virkelighed, hvor jeg skal fortsætte min vej på fast grund uden ham.

Efter næsten 16 år i vores familie havde han indtaget en meget større plads, end jeg nogensinde ville kunne have forestillet mig.

Freemousse, den majestætiske norske skovkat er så stor at den næsten ligner en los med en pels, der er tyk nok til at klare vinteren og sneen i de skandinaviske skove. I starten var det den klassiske historie om en lille pige, der brændende ønskede sig en killing, og hendes forældre, der modsatte sig det af alle kræfter. Da hun blev 8 år, indså vi, at vores modstandskraft ikke kunne måle sig med vores datter Frejas overtalelsesevner. Således tilbragte vi en hel sommer med at lede efter en killing vi kunne adoptere. Da vi havde fundet frem til kuldet, var der ingen der tvivlede længere. Blandt de seks killinger valgte Freemousse og Freja straks hinanden.

Således tilbragte vi en hel sommer med at lede efter en killing vi kunne adoptere.

Da Freemousse kom ind i vores familie, var han blot en lille klump pels med store ører, der – ligesom Dumbos ører – så ud til at være udviklet før resten af hans krop. Han voksede hurtigt, og når han rejste sig op på bagbenene, var han højere end Freja. Selvom han var meget kælen, havde han et herskabeligt temperament, og i et stykke tid var vi lidt i tvivl om Freja ikke ville ende med at blive den lille over for hans imponerende skikkelse som en vildkat med en vægt på 7 kilo.

Heldigvis viste denne frygt sig at være ubegrundet, og Freemousse fandt sin plads i familien som en rigtig lillebror med fire poter. Han lod sig klæde ud som en bamse, men vidste også udmærket, hvordan han skulle vende ryggen til Freja og forlade stedet, når han havde fået nok. Vi faldt alle for hans charme, og hans helt centrale plads i familien blev en selvfølge for os.

Selvom han var meget kælen, havde han et herskabeligt temperament.

Han havde vænnet sig til vores liv mellem lejligheden i Paris og det gamle hus i Bretagne, hvor han frit kunne udforske de omkringliggende haver. Som en blind passager i TGV-toget kendte han ruten udenad og plejede at falde i søvn inde i den store rejsetaske, der stod oppe på bagagehylden. En eneste gang – da vi stadig var nybegyndere som katteejere – var vi tæt på at miste ham. En søndag eftermiddag i Bretagne var Freemousse forsvundet, da vi skulle af sted til banegården.

Det var et angstfuldt øjeblik, for vi kunne ikke komme for sent til vores tog mod Paris. Jeg havde en vigtig aftale i Danmark mandag morgen. Freja og jeg endte med at tage af sted uden Freemousse, og på hjemturen i toget græd vi sammen. Pierre, der endnu ikke vidste noget om hele dette drama, var taget af sted længe før os, da han skulle til Italien på en uges arbejdsrejse.

En eneste gang – da vi stadig var nybegyndere som katteejere – var vi tæt på at miste ham.

Da jeg tidligt næste morgen tog af sted mod lufthavnen Charles de Gaulle, tænkte jeg hele tiden på, hvad der var sket med Freemousse, og jeg forestillede mig, hvor ked af det Freja ville være, når hun vågnede. Det var lige der, miraklet skete, for da hun kom hjem fra skole ved frokosttid, ventede Freemousse på hende.

Som sædvanlig sad han i toppen af sit kradsetræ i entréen i vores lejlighed. Det var Pierre, der havde trukket i trådene. Da han havde fået at vide, at vi var taget tilbage til Paris uden Freemousse, var han vendt om i Lyon, hvor han havde en mellemlanding. Han var hoppet på et andet fly tilbage til Bretagne.

Da han ankom til huset sent søndag aften, var katten stadig ikke kommet hjem. Men næste dag ved daggry blev Pierre vækket af en velkendt mjaven. Den eventyrlystne kat var meget sulten men i god behold. En skål kattefoder senere tog de det første TGV-tog til Paris. Da de ankom, satte Pierre ham af i vores lejlighed og skyndte sig til Charles de Gaulle for endelig at flyve ned til sine italienske kolleger. Historien fik en lykkelig slutning, og siden den dag har Freemousse aldrig været væk.

I morges fandt jeg en drillepind med kunstige fjer for enden af snoren. Han var glad for dette stykke legetøj, der gav ham fornemmelsen af at være på jagt. Når han var i det rette humør, sprang han rundt som en tiger for at fange sit imaginære bytte.

Der løber en tåre ned ad min kind ved dette fund. Jeg troede, jeg allerede havde ryddet alle hans ting væk. Men nej, et så langt liv forsvinder ikke på få uger. Vi får brug for tid til at sørge over hans bortgang.

Jeg troede, jeg allerede havde ryddet alle hans ting væk. Men nej, et så langt liv forsvinder ikke på få uger.

Hvorfor er en kats liv egentlig så kort? Fordi den har ni af dem? Det er sikkert for at trøste os, når velmenende mennesker siger, at 16 år faktisk er meget for en stor kat. Det er nok rigtigt, men han var ung på samme tid som Freja, og hun er først lige blevet voksen, mens hans liv er slut. Intet havde forberedt os på denne skæbnesvangre genetiske uretfærdighed.

Freemousse, du havde lidt af en personlighed, og du var god til at gøre dig forståelig og vinde virkelig mange menneskers hjerter. Du kendte til alt, hvad der foregik i vores ejendom i Paris, og du havde ”tæmmet” hver eneste beboer, så de altid standsede op for at strø dig over pelsen.

I sommerhuset i Bretagne var du den ubestridte leder af katteflokken, der mødtes om aftenen under de parkerede biler på pladsen foran vores hus. På det seneste har vi set de andre katte kalde på dig – men forgæves. Du formåede at opbygge et personligt forhold til hver eneste af Frejas veninder og venner, og du var så populær blandt alle beboerne i landsbyen at vi satte en lille seddel op på vores havelåge for at fortælle om din bortgang.

I alle disse år har der været noget skæbnebestemt over dit liv sammen med os. Hvordan skal man ellers forstå den næsten foruroligende lighed mellem dit navn og vores datters fornavn? Du blev født i året hvor du som racekat i Frankrig skulle have et navn med F.

Du blev født i Saint-Malo, sørøverbyen, og det forklarer det unge matrosnavn, som opdrætteren havde valgt til dig. Vores datters navn Freja stammer fra gudinden i den nordiske mytologi, og vi har altid kærligt kaldt hende »Frejamus«, som udtales næsten på samme måde som Freemousse. Langt senere opdagede vi, at de populære illustrationer af gudinden Freja ofte viser hende stående på en vogn trukket af norske skovkatte.

I alle disse år har der været noget skæbnebestemt over dit liv sammen med os.

Nu hvor du er gået bort, finder jeg trøst i at gå et skridt længere med symbolikken i forhold til dit liv lige netop i vores familie. Måske var du i virkeligheden en inkarnation af gudinden Freja, der var kommet ned på jorden for at ledsage vores datter på hendes vej i livet, da hun havde brug for det? I den seneste tid havde du så med tilfredshed kunnet konstatere, at hun var blevet en ansvarlig ung kvinde, og at du havde fuldført din mission med manér. Tiden var kommet til at genfinde din plads i det himmelske firspand.

Tiden var kommet til at genfinde din plads i det himmelske firspand.

Vi vil altid bære mindet om dig i vores hjerter, og den fine lille æske med din aske vil snart finde sin plads ved foden af et oliventræ i din yndlingshave i Bretagne. Når jeg om aftenen løfter blikket for at se på Nordstjernen, vil jeg tænke på dig, og måske vil jeg se din vogn glide hen over himmelhvælvet som det smukke og strålende stjerneskud, du var i vores familie.

Når jeg om aftenen løfter blikket for at se på Nordstjernen.